Aktiviteter på Helsingegården
Grillhygge d. 18 august
Billeder fra forberedelser til den årlige grillhygge i august. I år blev der serveret pølser kyllingespyd, kartoffelsalat og salat ude på stierne.
Stort tak til Helsingegårdens venner som er vores dygtige grillmestere!
Stemningsbillede fra grillhygge på Søstien
Søndagsunderholdning på Helsingegården d. 2. august
Så var der endnu en gang underholdning søndag eftermiddag på plænerne foran boligerne. Denne gang havde vi besøg af Finn Cæsar Jacobsen som underholdt på sit keyboard, og der blev godt nok spillet igennem. Mange beboere var ude og vrikke med og nogle fik sig endda en svingom.
Søndagsunderholdning d. 21.6 på Helsingegården Vi havde besøg af Krudthusets Harmonikavenner, som gav den gas med musik og sange som beboerne kendte og nogle borgere fik sig endda en svingom med en medarbejder.
Kulturskolen kom forbi på Helsingegården og sang smukt til stor glæde for beboerne.
D. 18/4 havde vi besøg af Finn Cæsar Jacobsen, som spillede Giro 413 melodier. Igen et fint arrangement fra Helsingegårdens venner.
D. 16/4 I dag fejrer vi vores alle sammens HKH. Dronning Margrethe 2. 80 års fødselsdag og i den anledning har Thorups bageri i Gilleleje doneret morgen- og wienerbrød til alle beboere på Helsingegården, Trongården og Toftebo. Vi siger mange tusind tak fra borgerne og PlejeGribskov.
D. 12/4 havde Helsingegårdensvenner udendørs Søndags sang. Denne gang var der besøg af John og Egon fra Rynkevriderne. Beboerne på Helsingegården lyttede med fra egen bolig, altanerne og græsplænen.
Helsingegårdens Venner sender en påskehilsen til alle beboerne på Helsingegården med en smuk påskebuket til alle stierne, så der er noget smukt at kigge på. Her ser vi 3 af vennerne, som gør et stort stykke arbejde for beboerne.
Til glæde for beboerne i denne tid uden besøg, har vi fra Lions Club, Gribskov, modtaget bøgegrene og påskepynt. Beboerne har pyntet grenene som en lille aktivitet.
Påskeforberedelser - intern service har plantet forårsblomster i krukkerne til glæde for borgerne. Fra kontoret mener de, at der er behov for anvisninger til placering :-)
I søndags sang Lobber Koch og John Kofoed for beboerne i det skønne vejr. Helsingegårdens Venner var arrangørerne bag.
I disse tider hvor det ikke er muligt at handle kommer blomstervognen og kioskvognen stadig rundt på Helsingegården.