Fristevogn

Småtspisende borgere på Helsingegården, Trongården og Toftebo bliver tilbudt små energitætte fristelser flere gange om dagen.

Fristelser af små lækre energirige sager 

Småt spisende borgere på Helsingegården, Trongården og Toftebo bliver tilbudt små energitætte fristelser flere gange om dagen.
Tanken bag fristelserne er, at der indføres faste tidspunkter på dagen, hvor der fristes med små mundrette energirige mellemmåltider til de småt spisende borgere med nedsat appetit. Småt spisende borgere har behov for 6-8 mindre måltider om dagen, for ikke at tabe muskelmasse og funktionsevne.

Synlige valgmuligheder
Et syn for øjet er ofte vejen til større appetit. Ofte kan man føle sig mæt i én ret og én smag, men alligevel ved synet og duften af anden mad, blive fristet til mere.

Indhold af fristeklokker og fristevogne
Udvalget af fristelser veksler og for at tilfredsstille enhver smag fremstiller køkkenet fristelser i 6 kategorier:
Sandwich/kanapé/tapas - Ost og frugt - Drikkevarer/proteindrik - Kage - Chokolade/müslibar – og til sidst fromage som også er tilpasset borgere med dysfagi.


Håndtering af fristelserne
Dagens fristelser hentes i fristekøleskabet i cafeen om formiddagen og fremvises i fristeklokke eller fristevogn på afdelingen til de småtspisende borgere.
Borger udvælger de fristelser, som borger godt kunne tænke sig at spise til mellemmåltider over dagen. Fristelserne pakkes og stilles i borgers eget køleskab, nogle afdelinger undtaget. Borger huskes herefter på at få spist de ønskede fristelser på vedtagne fristetider. Hvis maden kræver opvarmning, hjælper personalet med det.